Beskrivelse
Don Papa Rum er en prisvindende, filippinsk rom fremstillet af lokalt sukkerrør fra øen Negros, der er kendt for sit frugtbare vulkanske terroir. Rommen lagres i op til 7 år på amerikanske egetræsfade ved foden af Mount Kanlaon, hvilket giver en blød og harmonisk karakter.
Duften er fyldt med søde noter af vanilje, citrus og modne kirsebær. Smagen er rund og fyldig med en behagelig sødme, frugtige nuancer og et strejf af vanilje, som munder ud i en blød og lang eftersmag. Den balancerede smagsprofil gør Don Papa til en rom, der både kan nydes ren, over is eller som base i eksklusive cocktails.
Don Papa blev kåret som "Årets bar- og restaurantprodukt" i 2013 og er i dag en af de mest populære premium-rom fra Filippinerne.