Beskrivelse
Don Papa Sherry Cask er en eksklusiv rom fra Filippinerne, som har fået en 18 måneders finish på fire forskellige sherryfade - Fino, Pedro Ximénez, Cream og Palo Cortado. Før sherrylagringen har rommen været lagret på amerikanske ex-bourbonfade, hvilket giver en flot balance mellem sødme, krydderier og fadkarakter.
Duften er frugtig og indbydende med noter af tutti-frutti, modne æbler og citrus. Smagen byder på ristede nødder, tørret frugt, karamel og en naturlig sødme, som harmonerer flot med den krydrede karakter og den fyldige alkoholstyrke på 45 %. Den lange finish giver en blød og varm afslutning med masser af kompleksitet.
En oplagt rom til dig, der sætter pris på sødmefulde og fyldige rom med ekstra dybde fra sherryfadene.